Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(iö
mune. Og bønderne var netop under
fremrykning, og var begyndt at konkurrere om alle
disse stillinger med embeds- og borgerstandens
ungdom. Derfor kan man sige, at det er det
nye Norges saga, Bjørnson uvilkaarlig har skrevet,
forsaavidt som han har fremstillet vor nye
histories vigtigste drivkræfter; han har blotlagt det
indre maskineri i en anskuelig forenkling og sat
det igang for vore øine: han har sat det igang
indeni os selv, gjennem vor medoplevende
sympathi.
Derfor vil de mest fuldbaarne af disse verker
sandsynligvis aldrig tabe sit værd. De vil altid
være aktuelle, fordi alle tider vil have brug for
at opleve disse grundkræfters anspændelse i det
dramatiske og episke kampspil. Bjørnsons første
digtning er en leg med menneskenaturens
værdifuldeste kræfter — saa at sige dens
høvdingedyder.
Denne nye psykologiske digtning, som i en
temmelig vidt forskjellig fonn og ad en
forskjellig vei var ifærd med at modnes ogsaa hos
Henrik Ibsen, voksede hos begge digtere frem
gjennem kappestrid med de store kulturfolks
poesi.
Bjørnson har fortalt, at han læste meget i
Kjøbenhavn, især Goethe, Schiller og Tieck samt
den danske guldalders forfattere. Han søgte vel
uvilkaarlig at maale kræfter med de tyske og
danske mestere, delvis endog med Shakespeare,
som den dristige billed-leg og personskildringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
