Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«i;
i Halte-Hulda synes at vise. Men samtidig
med at lian levede sig dybere end før ind i den
germanske verdens klassiske digtning, kastede
han sig ogsaa med ny iver over Landstads
folkeviser og islandske sagaer. Han laante bøger
især fra studenterforeningens bibliothek.
Beundringen for Danmarks li tene re guldalder, som
han senere i sit digt til fru Louise Heiberg har
kaldt for aandens store tid , og for Goethe og
Shakespeare, maa i dette tidsrum have virket paa
ham ganske som beundringen for Sveriges store
minder paa studenterloget: det eggede ham til
kappestrid paa nordmændenes vegne. Og
kappestriden bidrog sit til, at han hengav sig dristigere
til fantasiens frie leg. Hjemme i Xorge vidste
jeg ikke, al jeg havde lov lil at skrive saadant ,
har han selv fortalt.
Ogsaa med hensyn til stilen og sproget
virkede opholdet i Kjøbenhavn befriende og
fuldførte del gjennembrud, hvortil studentertoget til
Upsala havde givet det første stød. Den nve
«sagastil . som af sig selv havde faldt ham i
pennen, da lian i en fart nedskrev Mellem
slagene , havde han endnu ikke rigtig havt mod
til at overføre lil fortællingerne om nutidens
bønder, som vi kan se af «En munter mand .
Baade hans aviskritiker og hans første tilløb til
fortællinger viser tydelig nok, al hans
digler-længsel havde gaaet i retning af en natursand
fremstilling af nutidens mennesker. I sin kritik
af Hn sjæl i vildmarken havde han jo pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
