Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
bleven vidt udspændt til lo eller tre forskjellige
sider. Deres rige skulde strække sig fra den
fantastiske eventyrdigtnings drømmeland lil den
mest dagklare virkelighedsdigtning, begge i
forbindelse med den psykologisk dybe og dog
billed-klare fremstilling af evig-menneskelige træk.
Enderne af disse skjæbnens traade er gjemt ikke
alene i de to digteres medfødte geni, men, som
nævnt, ogsaa i de historiske vilkaar i
femli-aarenes Norge.
At opspore disse historiske endepunkter eller
udgangspunkter og ud fra dem folge den ny-norske
menneskeskildring fremover i dens udvikling og
vekst, — dette staar for mig som en af
hovedopgaverne i norsk literatur- og kulturhistorie.
Ud fra delte svn har jeg troet at turde fastholde
læserne saa længe ved studiet af tilblivelsens
hemmelighed, — ved det, som franskmændene
kalder les origines. I 1 850-aarene blev den
nye menneske-digtnings skja’bne
væsentlig bestemt. I disse aars kulturhistoriske
forhold ligger en hovedforklaring af baade Ibsens
og Bjørnsons senere livsverk. Spørsmaalel kan
kortelig udtrykkes saa: Har Bjørnsons og Ibsens
digtning sit udgangspunkt væsentlig blot i
lirti-aarenes norske romantik? Eller har den
samtidig ogsaa et realistisk udgangspunkt?
Altfor længe har den opfatning været
fremherskende, at femtiaarenes og sekstiaarenes
bondefortællinger og sagastykker væsentlig var
en sidste udlober af gammel «romantik», saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
