Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
digtning kanske ikke været ganske uden
indflydelse paa Bjørnsons lange række af lysende
unge kvindeskikkelser. Den sidste af dem alle,
Cecilie i «Paa Storhove» bærer — kanske blot ved
et tilfælde, der ser ud som en tanke — det samme
navn som den unge pige i det stykke af Musset,
som Bjørnson selv har oversat og sat i scene
(«Man skal intet forsværge»).
Emile Augier (født i 1820) havde blandt
andre ungdomsstykker paa vers i «Gabrielle»
(1849) blottet svagheden ved
ægteskabsbruddets og den frie kjærlighed s romantik. Og
Alexandre Dumas den yngre (født 1824) havde
i 1852 debuteret med «Camelia-damen», delvis i
tilknytning til Victor Hugos og Mussets
ridderlige og mandige forsvar for kurtisanens
menneskeværd og tro paa muligheden af hendes
gjenreisning gjennem kjærlighed. Bjørnson synes i
femti-aarene ikke at have kjendt noget af disse stykker.
Den vngre Dumas navn forekommer ikke i hans
«. o
kritiker fra femtiaarene, og af Augier synes han
kun at have kjendt den mesterlige prosa-komedie
(udgivet som et fællesarbeide af Augier og hans
ældre kollega, Jules Sandeau), hvormed han for
alle tider erobrede sig en plads paa den franske
scene: «Hr. Poiriers svigersøn» (1854). Ved
nærmere analyse vil man, tror jeg, finde ikke saa
lidet af Musset i dette klassiske stykke, som har
holdt sig bedre end alle de andre skuespil af
Augier. Bjørnson beundrede (i en theaterkritik
i «Aftenbladet», 1ste febr. 1855) den maade, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
