Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
let henkastede sjælemaleri, som med et trylleslag
førte langt udover Scribe og, sammen med andre
tilskyndelser, gav stødet til en mere
psykologisketisk digtning, — netop det samme lille stykke
gav, som vi allerede før har seet. Bjørnson det
første stød og for endel ogsaa motivet til det
banebrydende lille sagastvkke Mellem slagene». Saa
nær er sammenhængen mellem det nv-franske
og del ny-norske dramas blomstring. Alle de
franske romantikere, som havde forsøgt sig i
dramaet, havde i nogen grad forsøgt at kappes med
Shakespeare, som i emnevalg og replikbehandling
havde været «romantiker , men i psykologisk
intuition og natursandhed en realist. Alfred de
Musset havde af alle de franske romantikere i
denne kappestrid naaet længst, tildels fordi hans
egen karakter og livsskjæbne havde vendt lians
blik indad mod følelses- og viljelivets
forunderlig sammensatte kræfter. Hans egne sjælekampe,
med nederlag og seire, afspeiler sig i hans
digtning paa en maade, som undertiden minder lidt
om Shakespeares sonetter. Som Shakespeare
har han til sin egen selvudvikling havt brug
folen række af fine og renhjertede unge
kvindeskikkelser, — unge hustruer som Mathilde (i
«En caprice») og Barberine eller henrivende
unge piger som Ninon og Ninette, Luzon, Lucie,
Cecilie og Lisette, — hans livs hvide genier,
som aldrig ganske forlod ham. Som
Shakespeares unge hustru- og pigeskikkelser ikke var
uden indflydelse paa Musset, saaledes har Mussets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
