Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
konisk . Med den psykologiske realisme hos de
nyeste franske dramatikere sammenligner han
Hostrups naturtro fremstilling af karakterer
og typer. Allerede i «Krydseren for 17de mai
1854 havde Bjørnson leveret en fin og
indtrængende kritik af Hostrups Drøm og daad».
Det viser sig altsaa, at Bjørnson ved midten af
femtiaarene — altsaa forud for romantiske»
verker som Mellem slagene» og Synnøve» —
var sterkt optaget netop af den nye danske og
især den nye franske nutidskomedie, med dens
forsøg paa at fremstille menneskenaturen i dens
sammensathed. Bjørnson kalder (i
«Morgenbladet», 9de dec. 1855) den nye, mere naturtro
retning for n a t u r a 1 i s m e», i modsætning til
Scribes skematiske menneske-fremstilling. Han
siger: «I en tid som vor vil man ikke lade sig
nøie med blotte og bare antydninger af et
menneske. Man trænger fra alle sider dybere ind i
naturen, f’ra videnskaben som fra kunsten; man
leder op deres mindste træk, man sønderlemmer
og undersøger . . . den mindste blomst, det
mindste kryb . . . Og i kunsten viser denne
tidsaandens naturalismus sig deri, at man stræber
mere efter sandhed end skjønhed, hvilket for
skuespillets vedkommende giver sig tilkjende i
den sterke trang til at individualisere». I et stykke
som «Hjertet og pengene» af Felicien Mallefille
«er der ikke spørsmaal længer om at bruge den
side, man nu har brug for; nei, man løfter den
hele person ind (i stykket) med alt sit fæste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
