Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
samfundet altsaa milieu’et eller den sociale
baggrund i, og han tager derfor saa megen plads, at
lian stanser handlingen og ødelægger den
dramatiske interesse-. Det store maal for de forfattere,
som vil fortsætte, der hvor Scribe slåp, maa
være at lade hans maskineri og deres egen
alsidigere karaktertegning komme hinanden
gjensidig tilgode . Den morsomme intrige maa blive
karakterernes egen udvikling». Han advarer
mod at hoppe over Scribe eller ethvert andet
trin i udviklingen . Thi hvad der er begyndt
regelmæssig, maa fortsættes regelmæssig».
Vi ser altsaa, at det nv-franske og det
nynorske drama, som begge tog et opsving fra
1850-aarene, for en stor del havde de samme
udgangspunkter: Scribe, intrigens store
meka-nikus, eller manden med den nve maskine», som
Bjørnson kalder ham; endvidere Alfred de Musset
samt - direkte eller indirekte — Shakespeare.
J. E. Sars erindrer, at Bjørnson talte med stor
beundring om Shakespeare og protesterede, da
Sars gjengav en ytring af Welhaven om, at
Shakespeare var overvurderet. «Aa nei, tro ikke
det! I «Halte-Hulda , som senere i Sigurd
Slembe , er Bjørnson utvilsomt paavirket af
Shakespeare, ligesom Henrik Ibsen allerede i
«Fru Inger til Østraat» og senere i
Kongs-emnerne er paavirket især af Shakespeares
Hamlet» (opfattet gjennem Goethes syn:
modsætningen mellem higen og evne, mellem opgave
eller kald og kraft til virkeliggjørelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
