Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
som Bjørnson har udtrykt det med billedklar
korthed. Men disse drømme om fremtiden
som et forjættet land indeholdt ikke alene en
opmuntring til at ile fremad og en ansporende
kraft. Ialfald for enkelte naturer kunde de give
den omgivende virkelighed udseende af at være
en ørken. Allerede «Norges dæmring» af
Welhaven er et slaaende eksempel paa denne optiske
illusion eller den fra romantiken udgaaede
formørkende synkverving. For næsten hele
intelligens-partiet kom Wergelands vidunderlige
digtning aldrig helt ud af denne dybe skygge. Og
ved en merkelig skjæbnens ironi blev det Henrik
Wergelands herlig begavede søster, som ved
midten af femtiaarene leverede den mest
glimrende fortsættelse af «Norges dæmring». Den
forunderligste kontrast i vor nyere digtnings saga
er ikke Wergeland og Welhaven, men Henrik
Wergeland og Camilla Collett, som vel er det
merkeligste søskendpar i hele den nyere
europæiske literaturs historie, og som ved sin
modsætning i temperament danner et næsten
forbløffende psykologisk paradoks. Efter Norges
dæmring» har neppe noget andet verk i den
grad kastet skyggesyn over landet som
«Amtmandens døtre . Men hvad der alligevel giver
denne enestaaende fortælling en uforgjængelig
glans, er den høie, romantiske opfatning af
kjærligheden og dens hellige ret. Det er netop denne
«ideale fordring», som fremkalder det sælsomme
spil af lys og skygger. For forfatterinden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>