Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
tiden mangelfuld, som hos Wergeland Men
den sjælfulde inderlighed og den lyriske varme,
som overalt giver fremstillingen liv og ofte lader
tendensen træde frem «som svulmende aarer
under huden , viser, at forfatterinden ikke for
intet er lyrikeren og samfundsreformatoren Henrik
Wergelands søster
Der gives, tror jeg, fra femtiaarene ialfald
ét vidnesbyrd om, hvad indtryk fru Colletts
samfundskritik gjorde paa den unge Bjørnson.
— ikke ganske uligt det indtryk, som «Norges
dæmring» havde gjort paa Henrik Wergeland.
Den før omtalte artikel-række om Kristiania og
studenterne . fra december 1855, er efter bestemte
træk at dømme ialfald for en del fremkaldt af
fru Colletts kritik af hovedstaden i Amtmandens
døtre», som var aarets store nye literære
begivenhed. Det er morsomt at se den unge student
Bjørnson tage Kristiania-folket (til en viss grad)
i forsvar mod et medlem af det gamle
intelligensparti. Fru Collett indskrænker sig ikke til et
mere almindeligt udfald mod «den store, den
lille by», — den «sørgelige by, hvor man er
fordømt til evig at tømme erindringens bærme» . . .
I fortællingens anden del leverer hun en visselig
rammende og skarpsynet kritik af
sonimer-søndagslivet i Kristiania og anker over, at
ungdommen og navnlig studenterne ikke har noget
kultiveret forlystelsessted, hvor den sunde,
ufordærvede livslyst kan finde afløb. Istedenfor et
Tivoli har man Langvik, og istedenfor smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
