Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
damer har studenten «pyntede sypiger» at danse
med. Altfor faa af dem har adgang til familjerne.
Og følgen er den, at søndagen, da byen ligger
saa «kvækeragtig stille», alligevel er den dag,
«hvori vor hydra, raaheden, soler sig
velbehagelig».
Man kan af Bjørnsons artikel-række se. at
han er ganske enig i den af fru Collett
fremkastede tanke, at familjerne bør aabne sig for
studenterne. Men han synes at være frastødt
af den ensidig afstraffende maade at udtale en
sandhed paa, — en maade, som mindede om
Welhavens glimrende, men noget vel knusende
kritik af «Kristianias vinter- og sommerdvale
(fra 1834). Bjørnson angriber den generaliserende,
mod en hel by rettede kritik, som betager
menneskene modet og lammer vor fælles virkekraft ,
og som ikke har «den sædvanlige sandhedens
magt, den at indrette eller omdanne tingene efter
sin fordring». Han afviser disse
masse-henrettende domme, som paa forhaand gjør Kristiania
til en slagen armé», og foreslaar at «gjøre hver
enkelt ansvarlig . Og paa studenternes vegne
svarer lian med at vise (gjennem et lidet eksempel),
at studenterne i denne sag godt kan hjælpe sig
selv. Gjennem kjærlighedens magt kan de selv
bane sig adgang til familjerne, istedenfor at
klage over (tiden» og fastslaa det som et faktum,
at Kristiania er «en kjedelig by».
I denne ungdommelige artikel-række fra
midten af femtiaarene har Bjørnson med ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
