Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Et af intelligens-partiets skarpeste hoder og
en mand, som senere kom til at spille en
lysende rolle i vor politiske historie, Bernhard
Dunker, sigter uden tvil nærmest til storthingets
bønder, naar han i sin bog 0111 «Den norske
Constitution fra Wergelands dødsaar (1845)
taler om «den snæverhjertethed og uforstand, den
bornerte selvgodhed og det egoistiske overmod
midt i den tykkeste uvidenhed, som i den senere
tid alt mere og mere gjør sig gjældende paa
vore storthing».
Til dette og lignende angreb fra konservativt
hold kom fra begyndelsen af 1850-aarene en
endnu mere bidende og overdreven kritik af
bønderne fra det unge Norges radikale leir.
Vinje og endnu mere Henrik Ibsen var oprørt
over storthingsbøndernes formentlig smaaskaarne
optræden i arbeidersagen (Marcus Thranes sag)
og ikke mindst i pensionssager. I sine politiske
artikel-rækker i Andhrimner» tager Vinje dog
bondestanden i forsvar, forsaavidt han
fremhæver, at storthingsbønderne ikke repræsenterer
bondens virkelige tænkesæt. Bønderne er endnu
ikke politisk vaagne (altsaa ikke helt ansvarlige for
storthingsbøndernes feil). Men mod de
politiserende bønder, Ueland og «Uelandisterne», er
ogsaa han meget streng. I Henrik Ibsens komedie
«Norma» latterliggjøres bøndernes fører, Ueland,
som Ariovist, «en gammel druide», — ligesom
senere i gamle Lundestads rolle i De unges
forbund». Ikke blot Ueland, men hele hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
