Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
været et sterkt element af romantisk idealisme
ikke ubeslegtet med den franske adels
storsindede selv-ofring natten til den 4de august
178!) hos de høihjertede mænd af
embeds-klassen, som i 1814 lagde den politiske magts
tyngdepunkt over til gaardbrugerstanden. I løbet
af 1830- og 40-aarene (Wergelands-tiden) begyndte
bønderne at tage de ædle formyndere paa ordet
og erklære sig selv for politisk myndige,
under Ole Gabriel Uelands kloge ledelse (fra
1833). Det var ganske naturligt, at fra nu af
blev de mest oplyste klassers syn paa bønderne
adskillig mere kritisk og realistisk. Man begyndte
nu, som professor .1. E. Sars siger, at hegge
merke til bøndernes mindst tiltalende sider:
snæversynet, materialismen, klasse-egoismen, den
stive fasthængen ved hvad der var gammelt» . . .
Særlig i 1840-aarene, efterat bønderne paa
storthinget havde sluttet sig sammen til en fast gruppe,
som drev sin egen politik og havde sine egne
førere, traadte disse skyggesider skarpt frem, og
under indtrykket heraf slog begeistringen for
odelsbonden hos mange over i sin modsætning.
Den kritikløst sværmende tro blev afløst af en
overkritisk tvil, især i de ledende kredse i
hovedstaden. En virkelig tvilesyge greb om sig: man
søgte frem, hvad der kunde tjene til at stille
bondens stel og væsen i et ufordelagtigt lys, og
man fandt i overtlod, hvad man søgte ’.»
1 .1 !•:. Sars, Norges politiske historie 181.") 1885»
bilag lil Verdens Gangs . s. 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
