Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
trasten til det høit opskruede lys fra et
romantisk ideal.
Denne let forklarlige psykologiske proces,
hvorved store og skjønne drømme gjennem
sammenstød med en langt mindre skjøn virkelighed
slaar om i et hevnende og straffende sortsyn,
hjælper til at forklare den dystre stribe i nv-norsk
literatur, som kan siges at begynde allerede med
Welhavens «Norges dæmring», og som i
1850-aarene fortsættes i «Amtmandens døtre» og fra
1860-aarene i Kjærlighedens komedie» og hele
rækken af Ibsens glimrende satiriske skuespil.
Forsaavidt kan man sige, at «Dærnringsfeiden«
fortsætter sig udover i femti- og sekstiaarene og
endnu længere. Det var paa en maade en kamp
mellem to slags belysningskunst, som begge blev
af stor betydning i seksti- og syttiaarenes
kulturkamp. Ja endog 1880-aarenes «realisme» og
«naturalisme» har nogle af sine første spirer og
forudsætninger i den romantiske tids literatur. En
meget stor del af det nittende aarhundredes
sort-svnte realisme er den skuffede romantiks
hevn-digtning. Og denne billed-straf rammede, som
bekjendt, ikke alene «spidsborgerne», men ogsaa
bønderne. Det er derfor ikke saa underligt, at
man i norsk literatur i femtiaarene eller endnu
tidligere kan finde forløbere for den senere
«realismes» mørke syn paa bønderne.
Til skuffelsen over bøndernes benyttelse af
sin voksende politiske magt kom desuden netop
fra begyndelsen af femtiaarene andre kilder til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
