Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
kritisk sortsyn. Den nye økonomiske videnskab,
som nu ogsaa hos os var rykket frem til at
blive en kulturmagt af første rang, og den endnu
nyere demografiske statistik, i forbindelse med
den lægevidenskabelige hygiene, kastede, som
før berørt, fra Uere kanter paa én gang et
indtrængende fordringsfuldt lys over det norske
bondefolks liv.
De mænd, der som Schweigaard, Fredrik
Stang, Ole Jacob Broch og T. Aschehoug var
banebrydere for Norges materielle fremgang, syntes
ikke uden grund, at den norske bonde dyrkede
sin jord daarlig og stellede daarlig med sine
husdyr. Men man dømte ialfald undertiden altfor
strengt om den norske bondes smaabrug, da
man saa paa det gjennem den engelske
statsøkonom Mac Cullochs læresætninger og gjennem
en temmelig ensidig beundring for de engelske
jordeieres storbrug. I dette lys kom den norske
bonde med sil gammeldagse smaabrug til al staa
som en historisk overaaring, en altegløime» fra
en forældet tid. Hvortil kom, at man i disse
kredse var svært lidet fornøiet med
bondeoppositionen i storthinget. Og lil overflod kom den
nye videnskab, statistiken, og paaviste - eller
trodde at paavise -, at de norske bønder stod
merkværdig lavt i llere henseender endog som
menneske-race betragtet! Norge syntes, ifølge det
foreløbige resultat af den sammenlignende
statistik, at have et forholdsmæssig meget større
antal sindssyge, døvstumme og blinde end Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
