Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
og Sverige, — en opfatning, som rigtignok senere
har vist sig at være feilagtig1. Selv den
varmhjertede folkeven Eilert Sundt kom i nogen grad
inod sin vilje til at befordre det nationale sortsyn
ved omhyggelig og samvittighedsfuldt at afsløre
folkelivets skyggesider. Især drik og usædelighed
og mangel paa renslighed. Den nye
folkelivs-skildrende videnskabs realisme føltes som en
modsætning til den nationale romantik, men
kom dog paa en maade til at virke sammen
med denne. Netop fordi man havde hørt og
læst saa meget om de norske odelsbønder som
naturens ufordærvede børn», gjorde
demografernes og statistikernes fremstilling af
bondelivets skyggesider en saa meget kraftigere
virkning. Den fik en saa meget større og bredere plads
i synsfeltet. Og den fremhævedes ved
kontrastivs. Bjørnson har engang fortalt mig, at da
politikeren Lerche lik høre om, at han skrev
paa en bondefortælling, udbrød han: «Skriver
De om bønderne, — er det andet end drik
og lausunger’.’ Og dog var Lerche i politiken
bondepartiets allierede. Han var den sneplog,
som brød veien for Johan Sverdrup», for at
laane en mundtlig ytring af Jonas Lie. Presten
Krogh («Lille Theodor») skrev fra Vestnes til
«Morgenbladet» (kanske endnu saa sent som i
sekstiaarene), at bønderne der var smaa og
lidet velskabte, krogryggede o.s.v. Og dog
haj-senere militærstatistiske undersøgelser (af Arbo)
1 J. E. Sars, N’orges politiske historie 1815—1885, s. 4<il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
