Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
bygdelag. I gjennemsnit var omtrent x/n af de
i Norge i begyndelsen af femtiaarene fødte børn
født udenfor ægteskab («mellem lire og fem
tusinde ). Men medens et amt som Lister ikke
havde mere end knapt 5 uægte fødsler for
hver 101) ægtevielser, havde Fosen og
Østerdalen og Nordmøre over 50. Lavest stod dog
byerne Kristiania og Trondhjem (02,5 og Oil).
Sundt tænkte sig et kart over Norge ud fra
dette synspunkt, tegnet med mørkere og lysere
farver, og fandt, at der var et sammenhængende
meget mørkt hælte, som strakte sig fra Romerike
over Øster- og Gudbrandsdalen til Romsdalen,
Nordmøre og Fosen. Romsdalen (hvorfra
Bjørnson havde sine sterkeste indtryk af norske
bønder) hørte ifølge Sundt til de mørke
bygder og dannede heri — sammen med
distrikterne om Sognefjorden og Nordmøre — en
undtagelse fra de Heste vestlandske bygder, som
gjennemgaaende hørte til de lyse distrikter.
Filert Sundt besluttede efter liere aars
betænkning at aabne øinene paa den store
almenhed for disse sørgelige tilstande. .leg har
længe, maaske altfor længe, betænkt mig; men
li ti bryder jeg overtvert. . . . Og han indsendte
to artikler til Morgenbladet om U sæde r i
landet , hvoraf den første blev trykt den 15de
mai 1850. Morgenbladet» synes at have anseet
den første artikel for tilstrækkelig drøi kost for
avislæsere (saa uskyldige var forholdene dengang);
den anden artikel kom først en uge bagefter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
