Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
et tillægsnummer. Indholdet af artiklerne1 er
ovenfor gjengivet i uddrag.
Der kan ikke være nogen tvil om, at Eilert
Sundts videnskabelige konstatering af
bygdefolkets mangler gjorde et sterkt — og maaske
altfor sterkt — indtryk paa samtiden. J. E. Sars
erindrer fra denne tid en ytring af Welhaven i
et selskab hos denne, hvor de norske bønder
kom paa tale: «Læs Eilert Sundt, saa vil du
se, at bonden forener barbariets og civilisationens
skyggesider, — raaddenhed og raahed! Det
voldsomt overdrevne i denne ytring var vel blot en
udladelse af en forbigaaende stemnings-sky. Men
sikkert er det, at Welhavens syn paa de norske
bønder var bleven mørkere siden firtiaarene. I
1<S4() havde han i en tale til fædrenes minde
anslaaet — man kunde næsten sige —
Werge-landske strenge og kastet ei forbausende lyst
svn ud over Norges nutid. Den samme natur
og de samme udviklingsbetingelser, som
indvirkede paa de gamle nordmænds karakter, «er
endnu virksomme i kjernen af det norske
folk.- Intet af nabofolkene staar endnu saa
bestemt som dette i oldtidens belysning.
Saga-oldets livsanskuelse og lidenskaber røres endnu
i dets hjerter, og sagasprogets vendinger paa
dets læber».....Welhaven føler trang til
1 Optrykt i bogen Om Sædeligheds-Tilstanden i
Norge», 1857. Sagen var tidligere berort i bogen Om
Giftermaal i Norge 1855.
2 l’dhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
