Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
som formørker det haab, hvori lian selv mere
og mere søgte sin trøst, nemlig tanken paa et
politisk forbund mellem de tre nordiske folk.
Men naar skandinavismen især fra femtiaarene
vandt ny fremgang i Norge, navnlig i akademiske
kredse, skyldtes det utvilsomt for en ikke liden
del netop den nye tids skuffelser og tvil. Ikke
alene den norske bondes jordbrug, men hele
den nv-norske kultur stod som fattigt smaabrug,
der maatte udvides til et skandinavisk
fælles-brug for ikke ganske at stilles i skyggen af de
store kulturlande. .1. li. Sars fortæller, at ogsaa
han, som saa mange andre, for en tid søgte
trøst i skandinavismen. Det nye syn paa
bønderne (især gjennem Eilert Sundt) hvilede som
et tryk over os alle. Da Bjørnson kom med
sine fortællinger, hjalp han os ud over et
pessimistisk ørkenbælte. -
Hvad nu Bjørnson angaar, kan der tydelig
spores en paavirkning fra Eilert Sundt i lians
første bondelivs-skitser. Det er endog
sandsynligt, at det var læsningen af Eilert Sundts skrifter,
som gav stødet til den fortælling, som senere
blev til Arne . Bjørnson har selv fortalt, al
han ivrig læste Eilert Sundts bøger, eftersom de
udkom, og satte dem meget høit. Ialfald den
første af Sundts førnævnte artikler i
Morgenbladet» kan allerede af den grund ikke have
undgaaet hans opmerksomhed, al han i det samme
nummer selv havde en reiseberetning om
sanger-færden til Fredrikshald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
