Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter personlige fortrin, tversigjennem
standsfordomme og formueshensvn
Til forstaaelse af Bjørnsons bondefortællinger
maa det erindres, at han gjennem sin opvekst
paa landet var bleven beskyttet mod den
egentlige romantiske bondeforgudelse, og derved ogsaa
mod dens skuffelser. Vistnok saa han med
gjen-kjendelsens glæde paa Tidemands fremhævelse af
de lyseste træk (hvortil først senere i Tidemands
kunst kom mørkere billeder af bøndernes liv). Men
.1. E. Sars erindrer, at Bjørnson i den første del
1 Aarsagerne til denne skik er vistnok meget mere
sammensatte. Eilert Sundt sogte gjennem en hel række
af aar — uden fuldt tilfredsstillende resultat — efter en
forklaring af nattefrieriet», som han havde omtalt allerede
i «Giftermaal i Norge» 1855, aaret før "Et farligt frieri»),
og som han endnu i 18(i(i betegnede som en af folkelivets
gaader, — ikke for Sogn alene, men for halvdelen af Norge
Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge», Tredje Beretning;.
Med en storartet energi og banebrydende folger sogte Sundt
at drage denne «folkelivets nat-side- frem i dagens lys,
for at faa ondet udryddet. Han fandt, at skikken herskede
almindelig» i .’il procent af alle stifter, delvis» i 32,
«undtagelsesvis i 22 og slet ikke» i 15 procent Folkevennen. 18.>8.
s. 281 . — I)et kan tilföjes, at Eilert Sundt, som unegtelig
var mest fremragende som generalisator (bl. a. gjennem sin
lov om folkemængdens bevægelse), dog ogsaa søgte — saa
godt lian kunde — at sætte sig paa det enkelte menneskes
plads og se genetisk paa bygdeskikkene, hvorved hans syn
i det hele blev mildere. Videnskaben er jo naturligvis ikke
henvist alene til den generelle sammenfatning, selv om
den let — netop hos de mest begavede — kommer til at
lægge særlig vegt paa at indordne kjendsgjerningernes
tal-!ose vrimmel under kollektive grupper og almene love.
10 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
