Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ;sß
galeislaven Valjeaii, nærsagt alle slags bærere
af menneskelige feil er bleven adopterede eller
født paany i den digteriske bevidsthed, som har
omsluttet dem med en faderlig og moderlig
sympathi. Og det har vist sig, at som vi
trængte digternes hjælp mod de ensidig abstrakte
domme, saaledes har samfundet og digterne
selv — vist sig at trænge det videnskabelige syns
modvegt mod digtningens faderlig-moderlige
partiskhed overfor sine drømmebørn.
Betegnende for, hvorledes Bjørnson
uvilkaarlig stillede det konkrete og individualiserende
syn op imod det generelle, er ikke mindst den
lille fortælling «Kt farligt frieri >, der, som
nævnt, blev trvkt før l’psalaturen og før
Mellem slagene». Selv en i sin udartning saa
modbydelig skik som lørdagsfrieriet», der hørte til
det norske bondelivs værste «usæder , og som
var bleven temmelig drastisk eller «realistisk
belyst af Botten-Hansen i «Norske mysterier
(1851), - selv denne berygtede skik viser sig i
Bjørnsons lille skitse at have en lysere og
ligefrem poetisk side. Denne skik kunde fremkalde
en kappestrid i mandsmod og give
husmands-gutten en mulighed for at vinde bygdens gjæveste
jente og hævde hjertets ret overfor forældrenes
hensyntagen til formue eller byrd. Man fik
gjennem Bjørnsons fortælling ligesom et glimt
af, at denne skik ialfald for en del kunde have
udviklet sig som et udtryk for ungdommens
trang til at bryde gjenvei for sit eget frie valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
