Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l.’H)
var, ligesom min mor, en dybt sædelig natur.
Jeg var stadig vidne til deres kamp og harme
og forargelse over det, som foregik lige indpaa
prestegaardens enemerker.» Til den anden
daar-ligdom kom ogsaa, at «der var en og anden
stakkar, som stjal. Men jeg var blevet saa glad
i disse mennesker. Den «tjuven», som min far
prygled nede i haven, det var min bedste ven.
Han var saa snil, — uægte barn af en snil
godtulle af en jente. Da min far kom til Næsset,
var nærsagt halvdelen af børnene der uægte.
Aannepigerne havde ofte to-tre børn hver
med sig. Men jeg har ogsaa kjendt saa tine
bondepiger som Synnøve og Eli. Jeg vil give
mit liv paa, at alt det fine, sarte, skjønne, -—
det er der Jeg har ikke skrevet en linje, uden
at én af dem, jeg skrev om, saa paa mig mellem
linjerne. Da jeg saa det lyse, tine
Synnøve-draget paa Tidemands billeder, graat det i mig
af gjenkjendelsens glæde. Jeg vilde ned til
grunden og vise det sterkeste i bønderne, — det,
som skulde fortsættes og leves videre» ....
Sagen er den, at eftersom Bjørnson hengav
sig mere og mere trygt til fantasiens og følelsens
frie leg, formede hans bønder sig uvilkaarlig til
organer for hans egen selvudvikling og vekst.
Dette er efter mit skjøn hovedforklaringen af
det lyse syns seier i «Synnøve» og «Arne» og
«En glad gut». I «Synnøve» og «Arne» bryder
et lyst motiv seierrig frem af et mørkt, men ikke
uden kamp og livsfarlige kriser. I begge disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
