Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
flytted han uvilkaarlig den tragiske skjæbne over
til den gamle tid, mens den nye tid samtidig flk
en lysere farve. Fra nu af vilde han se baade
lyst og mørkt. Som fra et høitliggende veiskille
vilde han se ud over begge veie: den, som fører
fremover, og den, der som en blindvei fører i
afgrunden.
Sagatiden er ikke længer en guldalder, som
kaster skygge over Norges nutid; ikke en
enestaaende romantisk tid, som gjør nutiden prosaisk.
Det maa pludselig have staaet for Bjørnson, som
om nutiden er ligesaa episk som sagatiden: den
samme verdenshistoriske kamp midt i bondens
jevne, dagligdagse liv som paa Olav Trvgvasons
og Olav den helliges tider. Den gamle kulturkamp
mellem en mørkere og en lysere form af kraft,
mellem vildhedens og mildhedens magter, varede endnu
og foregik den dag idag mellem Norges fjelde.
Vikingeaanden og dens krigsmoral kjæmpede
fremdeles med kristendommen som fredens
religion. Den ærgjerrige kamplyst og kappelyst (som
hos Thorbjørn Granlien) og blodhevnens
lidenskab som hos Knud Norhoug og Thorbjørns
far) stod nu som før overfor den evig nye maade
at overvinde en modstander paa: ved at tilgive og
gjengjælde ondt med godt. Alle de ensidig
mandlige kræfter, fremdriften og lysten til at være den
første og hæve sig op ved at trykke en
medbeiler ned. — alle levninger især i mændenes
natur af talløse slegters kampliv, stod endnu den
dag idag i hver eneste norsk bygd overfor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
