Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISO
natur, — en stridvækker og en fredstifter, den
vildeste kraft og den mildeste; kjærligheden som
en monoman lidenskab eller sygdom, og
kjærligheden som livets høieste sundhed og harmoni.
En saadan vingebredde var der i Bjørnsons
første fantasi-flugt. Den fireogtyveaarige digter
vilde rumme de to modsatte kraft-poler paa én
gang i sin sympathi. Han vilde forstaa dem
begge, sætte sig paa begges plads, prøve deres
kræfter jevnsides gjennem indre selvoplevelse.
Noget merkeligere end disse to kvinde-typer
og de mands-skjæbner, hvori de greb bestemmende
ind havde det gamle og det nye Norge ikke
at opvise. Med dem maatte en ny norsk
menneskeskildring begynde. Tilsammen gav de
ligesom en udsigt over det norske folks historie, i
gammel og ny tid. Mellem dem rummedes
alt andet!
Denne formodning om, hvorledes
Synnøve-skikkelsen blev til, bestyrkes ved den
kjendsgjerning, at vi i Halte-Huldas tragedie gjenfinder
det samme menneske-par som i fortællingen om
Synnøve og væsentlig det samme motiv:
Svan-hilde søger at redde Eyolf Finsson fra den
skjæbne, som ligger i lians lidenskabelige og
voldsomme natur, ligesom Synnøve hjælper
Thorbjørn.
Bjørnson opgav ikke ganske det tragiske syn
paa de heftige og lidenskabelige naturer, som
Thorbjørn eller Eyolf. Men idet emnet spaltede
sig i to, et saga-drama og en nutids-fortælling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
