Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Bjørnson kastede et nyt storsyn over de norske
bønders liv ved ligesom at sætte sagatidens
drivkræfter igang indenfor det moderne bygdelivs
vilkaar. I Thorbjørn Granliens sind, som i
Olavernes og kong Sverres, kjæmper endnu
hedendom og kristendom, eller de til grund
liggende, endnu ældre menneskelige drifter,
hevnlyst og trang til forsoning. For Arne er
livsproblemet eller vanskeligheden den samme som
for Sigurd Slembe: at forene, hvis det er muligt,
trangen til evnernes udfoldelse med trofasthed
mod den ensomme mor, som har født ham med
dobbelt smerte og fostret ham med dobbelt møie.
Arne og Sigurd, pladsgutten og kongsemnet. —
begge var de ualmindelig begavede, men ligesom
fangne af en vanskjæbne: begge længtes ud over
de stængende fjelde. Som et lyn slaar over
vidt adskilte vidder i rummet, slog den tanke
en lys-bro over fra tid til tid: nutidens
Amerikafeber er inderlig beslegtet med de gamle
nordmænds længsel efter vikingefærd eller korstog.
Men nutiden har gunstigere vilkaar for at
afvende en tragisk skjæbne. Thorbjørn og Arne
seirer, der hvor Eyolf Finsson og Sigurd Slembe
led skibbrud.
Sammenligningen mellem Norges «oldtid»
og nutid var Bjørnsons store arv fra den
nationale romantik. Men denne «oldtids-belysning»,
som for mange var blevet en kilde til skuffelse,
blev af Bjørnson atter vendt om til et lvs-syn
paa den nye tid. Af den romantiske hjemve til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
