Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15<»
gaard, Bjørnsons nærmeste forgjænger, som
havde et grundigt kjendskab ialfald til
Østerdalens bønder, havde i «En fjeldbygd» talt om
«bondens simple, ensformige liv» og sagt, at det
vikle være vanskeligt at finde stof til liere
mindre fortællinger». Selv Ivar Aasen lader i
«Ervingen» sine personer samtale og synge, i
mangel af at handle. Men Bjørnson havde
allerede i den før omtalte anmeldelse af Ervingen»
(1855) antydet, at bøndernes liv ikke
manglede spænding, saasandt der var nok
karakter-fylde». Af denne — altsaa af livsbehovenes
styrke - afhænger den rette dramatiske og episke
spænding.
Bjørnsons opdagelse var ikke blot den dybe og
line psykologiske opfatning af den norske bondes
tilbageholdenhed og taushed: af denne taushed
alene vilde der ikke have vældet frem nogen ny
strøm af poesi. Hans opdagelse var den, at i
de kirkesti lie dale føres der ligesaa store og ofte
ligesaa tragiske kampe den dag idag som i den
gamle tid. Nu som før udkjæmpes der kampe,
som er led i en verdenshistorisk proces, — oftest
i stilfærdige former, men netop derfor kanske
mere inderlig og dybt. De samme grundkræfter,
som har sat alle verdenshistoriens store og smaa
kampe igang, knytter endnu den dag idag episke
og tragiske knuder selv i den trangeste bygd.
Det saakaldte aktualitets-princips anvendelse paa
menneskeskildringens kunst, — heri, kunde man
sige, bestod Bjørnsons første store literære bedrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
