Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Ærgjerrighedens freds-veie er flere end dens
krigs-veie, og mindre kraftforødende. Thorbjørn
Granlien og lians far er nær ved at paadrage
sig blodskyld, ligesom Eyolf i «Halte-Hulda».
Men selv den heftigste lidenskabelighed fører
ikke saa let nuomstunder til ligefremt manddrab
som i den gamle tid, selv 0111 forskjellen blot
er en gradsforskjel. Thorbjørns far slaar
spottefuglen Aslak næsten fordærvet. Thorbjørn selv
er nær ved at blive dræbt eller faa sin helse
ødelagt for livstid, — men han kommer sig dog.
Sæmund, hans far, er meget nær ved at gaa til
brvllupshuset og tage blodhevn over den mand,
som lumskelig satte kniven i hans søn, — men
han styrer sig dog. De vilde kræfter er
fremdeles de samme som før. Lidenskaberne er af
samme slags. Men de styrende og tæmmende
modkræfter har vokset. Sæderne er blevet
mildere. Kirken og kvinden, de to store fredsstiftere,
og alle kjærlighedens magter har faaet en større
plads. Alle forbunds-kræfter faar uvilkaarlig en
større udfoldelse i Bjørnsons nutids-fortællinger
end i hans saga-skuespil. Synnøve har større
magt over Thorbjørn end Svanhilde over Eyolf.
En mors magt er sterkere i «Arne» end i «Sigurd
Slembe».
Dette evolutionistiske eller
udviklingshisto-riske syn paa forholdet mellem sagatid og nutid,
hvortil der havde været tydelige tilløb baade hos
Wergeland og Welhaven, er af Bjørnson ført
videre, gjennem sammenlignende fantasi-eksperi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
