Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
denne periode. Linjerne udviskes, jo længere
fremover vi ser. Alligevel tror jeg vi skal finde
en bestemt parallel ikke blot mellem «Synnøve»
og «Halte-Hulda», eller «Arne» og «Sigurd
Slembe»; men ogsaa mellem de to forbundne
bygde-høvdinger i Jernbanen og kirkegaarden»
og de to konge-brødre i Sigurd Jorsalfar»; i nogen
grad ogsaa mellem Øivind i «En glad gut og
Arnljot Gelline. I alle disse tilfælde (bortseet
fra et femte par, «Mellem slagene» og <De
nygifte», hvortil planen ligger forud for denne
række) kjæmper Bjørnsons nutidshelte sig frem
til en lykkelig skjæbne, omend gjennem store
og delvis livsfarlige kriser, medens
sagadigtningen ender tragisk. Der ligger noget af en ung
inands og et forynget folks livsinstinkt i denne
dobbelt-række af livsbilleder. Den gamle krigstid
havde ødslet med herlige kræfter, — men
herefter skal menneskekraften benyttes bedre; delvis
ved hjælp af fortidens dyrekjøbte erfaring. En
ung høvdings haab lyser ud af disse fortællinger,
hvori repræsentanter for Norges ungdom naar
videre og videre næsten skridt for skridt. Deres
evne til livsudvidelse vokser. Thrond kommer fra
den ensomme fjeldhei ned til kirke-bygden i
dalen, — der stanser foreløbig hans saga. Thorbjørn
Granlien forener de to nabogaarde til et
fælles-brug, hvori to vidt forskjellige slegters evner
skal udfylde hinanden. Arne naar op over den
gammeldagse bondes vilkaar som rationel
jordbruger og driftig haandverker. Øivind, i «En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
