Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(54
dommelig blanding af stolthed og taknemlighed
over at bringe saa meget nyt med sig hjem, at
han steg ombord i dampskibet og søgte plads
for sig og sit usynlige følge i anden klasses
kahyt, — dyrere havde han ikke raad til at
reise. To nye grupper af menneskeskikkelser
bragte han med sig tilbage, og dermed en ny
evne til at udvinde billed-kraft af gammel og
nv tid. Hans fantasi beherskede fra nu af paa
én gang to vidt adskilte riger, — en krigstid og
en fredstid. Som en hersker kunde han
eksperimentere med menneskekræfter under de
forskjelligste vilkaar. Han kunde udsende dem i
to retninger og prøve to hovedveie for den
høit-spændte livstrang: en vildere og voldsommere
vei, som ved første øiekast syntes mere poetisk,
og en langsommere og jevnere, som svarede mere
til den maade, hvorpaa alt levende vokser. At
Bjørnson fandt den sidste fuldt saa poetisk,
-deri bestod vel det mest befriende ved hans nye
syn. Sagatidens liv stod endnu i lang tid for
ham som mere dramatisk, mere rigt ialfald paa
ydre spænding. Men Norges nutidsliv havde
friere vilkaar for den stilfærdige veksts vidunder.
Kræfterne var i den nye tid mere selvbeherskede:
derfor mindre naturbundne og skjæbnebundne.
De var i det hele bleven friere ved at tæmmes.
Friere overfor slegtsarv, som overfor en syg
lidenskabs tyranni. Dette syn paa forholdet
mellem det vilde og det tæmmede, som var
temmelig modsat det fra Rousseau og især fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
