Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron udgaaede romantiske syn, afspeiles ogsaa
i Bjørnsons opfatning af den ikke-menneskelige
natur, saaledes som tidligere er berørt (I. bind.
ss. fil—(53).
Gjennem tre natur-indtryk fra sommeren
1857, hvorom Bjørnson mundtlig har fortalt,
kan vi faa et indblik i nogle af hans følelser
paa h jem reisen og et glimt af den maade,
hvorpaa han uvilkaarlig knyttede naturen sammen
med menneskelivet. I)et ene var et indtryk af
havet, det andet af Norges kyst og det tredje
af Norges indland. Alle tre har sat sig
uforglemmelige spor i hans digtning.
Den første spire til det storslagne digt om
Havet, som blev skrevet færdigt i 1860 som en
del af Arnljot Gellines epos, var et indtryk, han
tik paa hjemreisen fra Kjøbenhavn, mens han
om natten laa i sin køie og lytted til
«hav-hjertets suk. naar det drager aande
og bolgens smaa-gang mod bjælkelaget,
det stille tidsfordriv i dets tungsind. -
Havet, som især af Byron var bleven besunget
som det frie, det aldrig betvungne, og som for
flere af de store romantiske digtere havde
været natur-frihedens symbol, blev for Bjørnson
til en svg og tungsindig kjæmpe, i evig uro,
altid paa vandring, altid længtende uden at naa
frem.
.Med vegt af fjeldtunge taagebanker
det vandrer evig sig selv imøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
