Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
skoge - saa at sige det «allerinderste Norge
knytter han uvilkaarlig sammen med hilledet
af den line og forskræmte Ragni i «Paa Guds
veie . Og disse blomster vokser op til bærere
af en større fonn af kraft end alt «det vilde og
voldsomme» i fjeldnaturen ude ved havet. En
dyb og eiendommelig sjæleudvikling trænger her
naturindtrykket til sin udfoldelse og veksl.
Ikke mindre betegnende er de to hinanden
udfyldende hilleder af vintersneen i Støv og
«En dag», begge uforlignelige i sin art. Og
enestaaende, selv i Bjørnsons digtning, er den
impressionistisk friske og samtidig yndefulde maade,
hvorpaa han i digtet «Gjensyn» gjennem et
snebillede maner frem et fint og levende billede af
en afdød ven, Hans Brecke. I sammenligning
med Wergelands digte af delvis lignende art er
hos Bjørnson baade naturbilledet og især
menneskebilledet mere individuelt. I «Landkjending»
(fra 1871) er synet af Norge, som det stiger
frem af havet for den hjemvendende, indsat
ikke i en korsang, som «Ja vi elsker , men i
en gammelnorsk høvdings liv. Naturindtrykket
fra 1857, forøget med nye, vestlandske indtryk,
vokser nu op til en episk fremstilling af et af de
store øieblikke, hvori et stort menneske vokser.
Og det var Olav Trygvason.
stævned over Nordsjø fram
op mod sit unge kongerige,
som ikke vented ham.
Fik han saa förste synet:
hvad er dette for mur i hav-brynet ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
