Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17.’!
folkemuseum. Norske bønder faar af Bjørnson
uvilkaarlig laane noget af en stor digters følelse
og fantasi, med samme ret, som Shakespeares
adopterede børn tænker i billeder og taler paa
uforlignelige vers. Der er en kunst, som hjælper
paa naturen eller ændrer den. Men denne kunst
er selv natur . — saa heder det hos Shakespeare
i «Vintereventyret .
Botten-Hansen og især Vinje fremhævede
med en ikke ganske velvillig betoning, at
Bjørnson i sin naturskildring stod i gjæld til
Wergeland og H. C. Andersen. Det stod ikke klart
nok for den tids kritikere, at selv det mest
nyskabende geni altid gaar ud fra tidligere slegters
arbeide. Geniet er ikke den, som bryder af,
men den som fortsætter. Det vi kakler
genialitet, kan neppe bestaa i noget andet end dette,
at enkelte menneskers bevidsthed er som ei
tropisk klima, hvori indtryk fra omverdenen
vokser og varieres i en vidunderlig grad ved at
indgaa nye forbindelser.
Henrik Wergelands naturfølelse er mere
subjektivt lyrisk, Bjørnsons mere episk og
dramatisk. Wergeland udarbeider sine naturindtryk
mere for egen regning. Bjørnson bruger sin
sterke naturfølelse til at se dybere ind i andre
menneskers sjæleliv. Han omplanter sit
oprindelige indtryk i en menneskesjæl, som har
særlig brug for det i et bestemt øieblik i sit liv.
Et, eller snarere mangfoldige, indtryk af de blyge
og bortgjemte skogblomster i Østlandets gran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
