Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17(>
nyt og klarere svn paa en enkelt roinsdøl
sig selv
Af denne række af eksempler, som viser
Bjørnsons natur-digtning i sammenhæng, vil
man se, at natur-indtrykket hos Bjørnson
uddyber og forsterker menneskebilledet; og at dette
til gjengjæld virker forsterkende tilbage paa
naturbilledet. Som eksempel kunde ogsaa
nævnes billedet af nordlandsnaturen, saaledes som
den er vokset sammen med billedet af Adolf
Sang og Bratt i det første stykke Over /Evne .
Eller, i det andet stykke af samme navn, den
dramatiske modsætning mellem den dybe,
sol-løse kløft, hvori underklassen bor, og hvor
minegangene bores, og Solsletten . hvor herremoralens
bærere bygger sin borg. Disse to sidste eksempler
viser, hvorledes Bjørnson ogsaa i scene-dramaet
har formaaet at tage naturbilledet til hjælp for
menneskeskildringens kunst.
Der er neppe noget punkt i Bjørnsons
udvikling, som fra et literaturhistorisk synspunkt er
interessantere end den suveræne maade, hvorpaa
han indlemmer og indforliver den romantiske
tids naturdigtning i sin nye menneskeskildrende
kunst. Ogsaa Henrik Ibsen har fra
lcS(>0-aarene, i verker som Paa vidderne», «Brand»
og «Peer Gynt», knyttet naturdigtning og
menneskeskildring paa en inderlig maade sammen.
Ligeledes Vinje og Jonas Lie og Alexander
1 Sc I. bind, s. (>- -7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
