Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Kielland og mange af deres yngre fortsættere.
Men Bjørnson er gjennem «Synnøve» og «Arne»
en banebryder for denne sammensatte kunst og
dens mægtigste repræsentant. Gjennem to eller
tre smaa, tilsyneladende enkle fortællinger er
han grundlæggeren af en ny norsk
menneske-skildrende og paa samme tid naturskildrende
kunst1.
For at kunne fremstille menneskelivet i al
sin fylde har Bjørnson allerede fra først af brug
for naturfølelsen som en del af det
menneskelige sjæleliv. Han bar brug for næsten alle
digtarter paa én gang, fra naturmythen og
eventyret til den sagalignende fortælling, og fra den
dramatiske dialog til romancen og det lyriske
stemningsdigt. Alle disse digtarter er
sammenflettet i bans fortællende kunst. Det er ikke
mindst dette, som gjør ham til en fuldblods
repræsentant for den nyere tids trang til at naa ud
over den gamle sondring mellem digtarterne og
forbinde dem til en forbunds-kunst. Vi skal nu
se, hvorledes ogsaa den lyriske sangkunst,
ligesom naturskildringen, blir et organisk led i hans
menneskefremstilling.
Henrik Wergelands lyrik begyndte som en
vaarfloin, brusende og skummende ud over alle
1 Kn interessant opgave vilde det være at studere
tidligere tillob til denne kunst, hos digtere som Wergeland og
Welhaven. Jørgen Moe og Asbjørnsen og Andreas Munch,
samt dens forgjængere i nyere europæisk literatur, navnlig
fra Rousseaus tid af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
