Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
piges følelser i overgangen fra barn til voksen.
Eller i «Pigen ved stranden og digtene i «En
glad gut» og «Fiskerjenten». Baade unge pigers
og gutters følelsesliv har Bjørnson i sine sange
truffet paa kornet netop i knopskydningens og
knopbrydningens alder.
«Jeg giver mig digt til vaaren.
som længsler til længsler lagt . —
disse ord af «Fiskerjenten» kunde staa som
motto for en stor del af Bjørnsons lyrik.
Bjørnson henlægger de vageste, mest
ubestemmelige eller mest sammensatte følelser til
en bestemt situation i et bestemt menneskes liv.
Han bruger sin episke og dramatiske evne til
at frigjøre sig for det selvbefølende og
indadvendte ved den subjektive lyrik. Paa to maader
bøier han tankerne hort fra sig selv: ved at
digte sin følelse ind i et andet menneske, eller
ved at synge den ud soin korsang. I begge
tilfælde deler han med andre, og i begge blir
hans egen følelses-skat større ved at deles.
Wergeland og Welhaven er vore største
subjektive lyrikere, den nv-norske renaissances
vaar-bebudende sangere. Bjørnson erobrer sig en
forbausende bred plads ved deres side, som
kor-lvriker og episk lyriker.
En lignende rolle som sang-formen spiller
den sterke anvendelse af samtale-formen.
Den dramatiske dialog er en endnu nødvendigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
