Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1«<>
uret endnu ikke er begyndt at sagtne. Gjennem
sine barneskildringer oplever Bjørnson erindringer
fra sin egen og andres barndom paa en nv maade.
Gamle sjælevaander opløses i befriende humor:
livets første kampe lettes for en del af
virkeligheds-atmosfærens tryk. Barnealderens
stem-nings-overgange vokser til mere fint afstemte
og melodisk samnienklingende fornemmelser.
Kunsten gjentager ikke virkeligheden, men
skaber en delvis ny fonn af virkelighed, — en
videredannelse af erindringens uvilkaarlige kunst.
Erindringen er jo noget af en født digter.
Vi kan efter dette forstaa, at Bjørnson først
udarbeidede nutids-fortællingen om Synnøve,
medens dramaet om Halte-Hulda maatte vente.
Bjørnsons fortællende kunst er paa en maade
den frieste og ledigste fonn af drama, hvor
optrin følger paa optrin med den hurtigste
ombytning af sted og de letteste sprang i tiden som i
rummet. Den frie veksel af digtarter svarer til
behovet for en smidigere fremstilling af
menneskenaturen i dens vorden og vekst. Skuespillet
kunde have et overtag over fortællingen,
saalænge det især gjaldt at fremstille nogenlunde
faste og typiske karakterer, som for en stor del
i det græske drama, der jo endog spilledes med
ansigtsmasker; for en del ogsaa i det
franske klassiske skuespil. Men især i det sidste
halvandet hundrede aar, i udviklingstankens
tid, flk fortællingen i det hele et formon som
den kunstform, der havde lettest for at frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
