Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
ikke, hvorledes han kom i seng, og da han
hverken kunde give sig til at synge eller raabe,
lagde han hænderne stille over kors, had
fadervor seks gange fremlængs og baglængs, ganske
sagte, — og følte, idet han sovnede ind, at der
var dog ingen paa Guds grønne jord, han holdt
slig af som far sin.:>
Dette sted, blandt mange andre sleder i
Synnøve», er fuldendt i sin art, som de
natursandeste steder hos Homer eller Shakespeare.
Vi føler denne sjæleskildring som naturtro.
Men det vilde være en misforstaaelse af
digtningens væsen at inene, at den giver et
videnskabeligt sandt aftryk af det virkelige liv.
Bjørnson har sikkerlig ikke gjenoplevet denne
gutte-scene i Synnøve» paa samme maade som han
havde oplevet lignende optrin som barn. Det
nittende aarhundredes barneskildring, som
kanske alt i alt er den nyeste tids originaleste
bidrag til menneskeskildringens kunst, er ikke en
leven-omigjen af barnelivet. Udbyttet er heller
ikke det videnskabelige: frembringelsen af et
psykologisk dokument, men en fri og
livs-forhøiende leg med sindsbevægelser fra den
blødeste og bøieligste alder. Den tid, da
stemningerne skifter som veiret paa en aprildag, og
da menneskenaturen er som en myg og sevjerig
stængel, føielig og formbar og fuld af nydannende
kraft. Barnealderen er fremfor nogen anden
alder en skabelsens tid, — kanske den tid, da
mennesket som helhed lever hurtigst, — da
livsis Collin: IJjørnstjerne Bjørnson. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
