Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
to akter forbundne ved kontrast-association.
Efter slagsmaals-scenerne paa Granlien, hvor
baade Thorbjørn og Sæmund og ikke mindst
Aslak en bygdelivets Loke-natur er
tegnet med vidunderlig kraft, følger i det andet
kapitel, som et beroligende mellemspil, den
storladne skildring af kirken, som «i bondens
tanker staar paa et høit sted og for sig selv,
fredlyst, med graves høitid omkring, messens
livlighed inde». Derpaa det første møde mellem
Thorbjørn og Synnøve. Han faar først se hende
i kirken, ifølge den uvilkaarlige logik, som
hersker i digtningens verden, hvor begivenhederne
ordner sig mere organisk end i den almindelige
virkelighed. Baade optrinet i kirken, hvor
Thorbjørn kommer i slagsmaal med en liden gut
«med stridt haar og but næse» — utvilsomt den
samme, som senere tilføier ham det livsfarlige
knivstik og den første samtale paa
kirkebakken mellem Synnøve og Thorbjørn hører til det
ypperste af barneskildring i alle tiders literatur.
Vi faar allerede her et glimt af Synnøve som et
lyslevende individ. Bjørnson erindrer selv, at
Synnøve med hensyn til ydre i nogen grad er tegnet
efter en romsdalsk model, den før nævnte Baard
Hammervolds datter. Men hun vokser
uvilkaarlig i løbet af fortællingen op til at
legemliggjøre norsk kvindenatur i dens skjæreste og
mest fjeldfriske ynde. Alt hvad Bjørnson havde
seet og følt af sjælsadel og hjerterenhed hos de
unge norske bondepiger, har været med om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
