Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
forme denne skikkelse, tilsyneladende
utilnærmelig i sin blyghed, men alligevel levende og
individuel som en af Shakespeares unge piger.
Tilbageholdende og dog skjelmsk, stilfærdig og
fuld af livslyst. Hvor forundret blir ikke Ingrid,
Thorbjørns søster, da hun faar se, at Synnøve,
Haugianernes datter, i al stilhed har lært sig til
at danse vals! Hvor urokkelig er ikke Synnøve,
ined al sin sagtmodighed, hvor det gjælder at
være trofast mod sin kjærlighed til Thorbjørn,
endskjønt det strider mod hendes mors vilje.
Hendes sjælsstyrke er af en anden art end
Thorbjørns, men i det ringeste fuldt jevnbyrdig.
Bedst lærer vi hende at kjende i den
uforglemmelige scene, som bestemmer over hendes liv.
Vi ser hende erter et halvt opgjør med moderen
liste sig ned fra sæteren i den stille sommernat
og med al sin blyghed vaage sig ind paa
Granlien og op i det andet stokverk, hvor
Thorbjørns søster Ingrid ligger og sover. Hun
trænger ind paa Ingrid for at faa vide den fulde
sandhed oin følgerne af knivstikket i brylluppet
paa Nordhaug. Der blev en slig høitidelig
stund, hvori man vover at se den værste
sandhed i øinene. Synnøve spør: Er det i den
malede stue, han ligger?» — Ja.» — «Og
vender hovedet mod vinduet?» — «Ja.» De taug
begge en stund. Saa sagde Ingrid: Den lille
sankthanslegen, du engang gav ham, ligger der
i vinduet og vender sig.» — «Ja, det er det
samme,» sagde Synnøve pludselig og sterkt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
