Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
somoftest enkel og retfrem som (lel liv, den
skal udtrykke Men man merker allerede fra
først af, at der hanker en ungdommelig, hurtig
puls i ordene, selv i det roligste foredrag. Men
pulsslaget er merkelig jevnt og sikkert. Man
har lige fra først af en velgjørende fornemmelse
af, at fortælleren ikke bruger al sin kraft, men
som den ægte epiker forstaar at ile med hvile.
Det er ikke mindst denne tilbageholdende kraft,
som gjør stilen saa sagalignende norsk, trods
den dristige og stundom overgivne leg med
hilleder. Allerenklest er vel den nye stil i
samtalerne, hvad der hænger sammen med, at den
er bleven til som en naturlig udtryksform for
de nye menneskeskikkelser. Netop fordi
dialogen er saa tilbageholdende knap og
sjelden lader følelserne tone helt ud, virker de
lyriske udbrud saa meget mere befriende. Disse
mennesker behøver sang, forat deres følelsesliv
kan faa luft. Man faar et indtryk af, at
Bjørnson har tænkt sig dette som forklaring af
folkevisens gjerning i de lange, forholdsvis
indelukkede tider i vor historie. Netop indesluttede
naturer har søgt og fundet lindring gjennem
sange, som udformet af en enkelt er bleven til
hjælp for mange.
Ved siden af sangen virker i Synnøve
ogsaa naturskildringen lyrisk forløsende. Og
det er især her, at Bjørnson af og til efter en
samtale, hvor der neppe siges halvdelen af hvad
der føles, slipper sin fantasi løs i de sprækeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
