Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
skabende fortællekunst. Den traditionsbundne
stil blev ligesom udfriet ved at vokse frem
sammen med nye menneskeskikkelser, som deres
naturlige, selvskabte sprogform Bjørnson
begyndte for en stor del fra nyt af, øsende af
den samme levende grundkilde som de to store
eventyrfortællere. Den hjemlige sang og klang
i den romsdalske bygdefortælling lagde han vel
som gut uvilkaarlig ind i sagastilen hos Snorre.
Man kan neppe undgaa at tænke sig, at
Bjørnson i nogen grad lod sagaens helte tale
roms-dalsmaal, naar han gjenfortalte for sine
sambygdinger hjemme i ferien. Indtrykkene af
gammel- og nv-norsk fortællekunst smeltede
delvis sammen og blev det faste grundlag
folden urokkelige stil-tryghed i Bjørnsons
fortællinger. Allerede i «Synnøve» har stilen en
sikkerhed og fasthed, som 0111 den var fremgaaet
af en lang tradition. Dette var ogsaa til en viss
grad tilfældet. En slig stil blir aldrig til uden
gjennem mangfoldige slegters arbeide.
Det var ved pintsetider Bjørnson kom hjem
fra Kjøbenhavn med Synnøve næsten færdig,
foruden med to akter af Halte-Hulda og planen
til endnu et par dramaer samt til «En glad gut»
og Ørneredet , efter hvad hans første biograf,
Clemens Petersen, fortæller. Straks lian kom
hjem, heiste han saa at sige sit flag paa
Illustreret folkeblad», hvoraf han fra nu af stod som
navngiven redaktør, og begyndte at trykke Syn-
1 Se ovenfor, I, s. 194 -190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
