Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
kritikere trodde, brugt et afdød, arkaisk udtryk,
men en vending, som hans øre var vant til fra
barndommen af, og som var sammenknyttet
med nogle af hans tidligste indtryk af ny-norsk
fortæller-stil. Hvad der lød fremmed og kunstigt
for andre, var for ham hjemligt og naturligt, —
levendegjort og farvet af det romsdalske tonefald.
I oversættelser af Snorre, baade hos Jacob
Aall og Gustav Storm, har den omvendte
ordstilling (med verbet foran subjektet) været
anvendt paa en arkaiserende maade, for at give
stilen indtryk af ælde, - - altsaa med ligefrem
efterligning af det gamle sprog. Ganske anderledes
hos Bjørnson, som bruger denne ordstilling med
den samme begrænsning og eiendommelige
stilvirkning, som den havde faaet i bygdernes
levende sprogfølelse. Bjør 11 SO 11 Vel r faktisk den
første, som pegte paa denne sprogbrug og
beskrev den i det væsentlige rigtig.
Jeg har dvælet ved denne stilistiske
vending i Synnøve , især fordi den sikrere end
noget andet viser, at Bjørnsons nye
fortællekunst havde sin rod i den endnu levende
bygdefortælling, saaledes som han havde hørt den i
Romsdalen under sin opvekst. Asbjørnsen og
Moe havde banet veien gjennem sin mesterlige
omsætning af bygdernes eventyrstil. Og
Bjørnson lærte utvilsomt meget af dem. Men hvad
der hos dem i væsentlig grad var en
kunst-fuld oversættelse, bunden til et bestemt arvet
og opbevaret indhold, blev hos Bjørnson til frit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
