Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20(5
( Morgenbladet for Ilte oktober 1857). Og
hermed, kan man sige, var slaget ugjenkaldelig
tabt for dem, som vilde have fortællingen
reduceret til et ganske smukt lidet begvnder-arbeide.
der burde modtages med tak i saa fattige tider,
(’.lemens Petersen fremhæver, at «karaktererne
er udmerket fremstillede» . . .. med en
psykologisk finhed, der er uovertræffelig, ... gjennem
en fuldendt episk fonn; uden spor af refleksion
eller andre armodens hjælpetropper stiller digteren
os her sine figurer simpelt og ligefrem for øie,
og dog er de gjennemsigtige, saa man ser dem
lige ind i hjertet. Uden mindste anstrengelse,
men helt som ved et trylleri staar de lyslevende
for os: med et penselstrøg er der skabt dem en
evighed . . . Del er, naar man har læst denne
bog, som r>m man havde levet længe oppe
mellem norske bønder». Clemens Petersen linder
vistnok, al fortællingen har enkelte mangler:
mellem sjette og syvende kapitel savner han et
helt kapitel. Og hvad stilen angaar, tror han,
at ei ord som «skvat» er et af Bjørnson lavet
onomatopoietikon af temmelig slibrig slags .
Men til gjengj;eld linder lian i Synnøve
Solbakken . . . mere hjertekraft og mindre
mund-styrke end hos Grundtvig, mere tyngde, men
ogsaa mere prosa end hos Runeberg; og han
forudsiger, at Bjørnson «mulig vil komme til at
bære større byrder end Tidemand. 1 det hele
kan del ikke negtes, at den danske
literatur-bedømmelse her, som ofte senere, viste sig al være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
