Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sange, i Xorrøna-kvadet i Sigurd Jorsalfar .
Overalt er det digterens egen længsel efter
frihed til at udfolde sine kræfter, som linder et
forløsende udtryk i versenes fuldtonige fynd og
i tankernes sanimenknugen i dristige billeder.
Ogsaa Halte-Huldas tale er som ladet med den
indestængte livstrangs spændkraft. Naar vi ved.
at Bjørnson i Kjøbenhavn i løbet af vinteren og
vaaren 185ß—1 <S57 arbeidede vekselvis paa
Synnøve og Halte-Hulda . kan vi forstaa, al han
ikke skrev begge verker paa prosa. Han vilde
ligesom lege med to sværd paa én gang.
Saga-stilens prosa alene var ham ikke nok. Den gav
ikke udtryk for alt det liv, han vilde opleve
gjennem sine fantasi-skabninger. Især for de
stavnsbundnes længsel og den fængslede
lidenskabs sprængkraft trængte han lil det berusende
ved versets ustanselige, uimodstaaelig
fremtrængende bølgegang, hvor tanker og følelser ligesom
lives med af vinden, og hvor fantasien lør lade
det staa til for fulde seil. som et skib paa del
aabne hav.
Baade Bjørnson og Ibsen har utvilsomt ud
af sin egen ungdoms oplevelser af de indestængte
kræfters sprængmagt givet nyt liv til
Volsunge-sagnets merkeligste kvindeskikkelse. Om en
literaturhistoriker havde kunnet ordne historiens
gang, vilde han neppe have kunnet finde paa et
mere dramatisk sammentræf end dette: Ibsens
Hjørdis og Bjørnsons Halte-Hulda fremtrædende
paa én gang og ligesom krævende sagaens land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
