Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
møder den unge mand, som synes at svare til
hendes drømme, staar elskovslykken sammen
med ham for hende som selve livet.
Jeg sad en skygge her og fik se livet
og greb saa efter det med sugekraft
som maanen efter jorden. -........
Disse kvelde blev
en pagt imellem os foruden ringe . . .
Thi vore møder var en skyndsom flugt
fra fortids jammer og fra ensom tænkning:
tilbage ingen saa: men øieblikket
laa ti aar frem i lystens solskinssitter,
og angsten for idag. den skalv deri
med ny og mægtig vellyst: thi den lo!»
Eyolf Finsson, stykkets anden hovedperson,
ogsaa han er en stavnsbunden, i den nye tids
fredelige vilkaar, — en vikingenatur, som linder
det for tamt ved dronning Eufemias kjælne hof.
Men hans natur er sammensat, han drages paa
én gang til to sider Han staar vaklende
mellem to tiders kultur, hver af dem legemliggjort
i en kvindeskikkelse, Hulda og Svanhilde. For
første gang hos Bjørnson møder vi her en mand
mellem to kvinder og tiltrukket ti! dem begge,
— et af vndlingsmotiverne i Henrik Ibsens
digtning. Vi har tidligere seet, at af de to
kvindeskikkelser, som kappedes om Bjørnsons interesse
under opholdet i Kjøbenhavn, tog Synnøve
foreløbig magten fra Halte-Hulda. Denne strid
formede sig — kanske under indtryk fra et
skuespil af Scribe til et dramatisk motiv, idet Svan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
