Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21<S
Kanhænde hun ogsaa selv eggede dem op, som
Maria i Paa Storhove . Thi hun er svg paa
sjælen. Hendes livslyst — den lik jo aldrig
lov». Hendes blodfulde livstrang er bleven
hjemmets og ægteskabets fange. Gjennem dette
træk er liim beslegtet med Halvard Gjæla i
Mellem slagene , og i grunden ogsaa med Arne
og Sigurd Slembe, som er hjemmets fanger
gjennem det baand, der knytter dem til den
ensomme mor. Atter og atter dukker dette motiv
frem i Bjørnsons digtning, at den hungrige
livslyst river og slider i pietetens baand.
Undertiden holder de, og undertiden blir de sprængt,
men i begge fald knyttes de fastere i
digterens sind.
Om én ting er Bjørnson og Ibsen allerede
fra først af enige: den indestængte lykketrang
kan blive til sprængkraft. Selve livstrangen kan
blive til en livsfiendtlig, ødelæggende magt. Og
«der er noget godt inde i feilene», inderst
inde er der noget godt i selve den ødelæggende
kraft, ogsaa derom er de to digtere enige. Kun
at Bjørnson fremh ever det som en svaghed
eller en sygdom, at et enkelt livsbehov isoleres
fra de andre. Halte-Huldas indestængte livslyst
slaar ind og blir til feberhede drømme. Hendes
utilfredsstillede kjærlighedstrang blir, gjennem
fire og tyve aars drømmeliv, til en altopslugende,
monoman lidenskab. Al hendes lykketrang
fortætter sig byldagtig i et eneste livsbehov, som
suger kraften fra de andre. Da hun endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
