Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
dei’ hvor hellen vender si« hort fra bruden, fra
den kvinde, som saa villig har ladet sig
bortføre, og gjennem hvem han har minket som
menneske. Som Peer (ivnts sind vender sig fra
Hægstadbruden mod den rene og uskyldige
Solveig, der ligesom kalder paa det bedsle i hans
natur, saa vender Eyolf Finssons sind sig næsten
umerkelig hort fra Halte-Hulda, som har gjort
ham til drabsmand, mod Svanhilde, hans
barndoms lyse legekamerat. Skildringen af denne
sjælelige proces, hvortil Bjørnson senere er vendt
tilbage i Laboremus» og Paa Storhove , er i
Halte-Hulda forbausende fint og natursandt
udført, — vel det første billede i sin art i
nordisk literatur og uafhængigt af de to store
engelske sjælekjenderes tidligere fremstilling.
Eyolf Finsson er sig i begyndelsen ikke
forandringen fuldt bevidst. Han har slivet sig
o]) ved drik. Han forsøger al le og være
munter. Men han studser uvilkaarlig og viger
tilbage, da Hulda vil have ham med sig langt bort
over havet — til Island. Hulda søger at rive
ham med sig:
’ I overmorgen alt seil sættes til!
Længsel det heiser, frygt vil skyve paa......
Men han staar der ubevægelig. Han
grunder over dette gaadefuldt ufrie ved lidenskaben.
Han vilde ikke have dræbt Gudleik, hendes
mand, skjønt udfordret af ham og opegget med
smædeord. Han vilde alligevel have ladet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
