Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meddelt, saa lian del sidste optrin for sig i en
drøm, paa hotel Phønix i Kjøbenhavn. Da han
en morgen skulde stige ud af sengen, lød den
sidste — senere forandrede replik endnu i
hans øren: Har jeg dig nu, Eyolf?»
Altsaa en kvinde, som søger at fange og
fastholde en ung mand, der ønsker at slippe
løs, — dette er udgangspunktet, ud fra hvilket
hele dramaet er hygget op. Bjørnson har ved
en anden leilighed, paa mit spørsmaal om,
hvordan hans verker blir til, og hvad der bestemmer
valget mellem fortadling og drama, meddelt
følgende: En bestemt scene har jeg seet først,
inde fra hjertebladet bygger jeg saa videre udover.
Kr scenen af særlig dramatisk art, blir verket
til et drama.»
Det kunde, hvis pladsen tillod det. vises,
at baade Ibsen i «Hærmændene og antagelig
ogsaa Bjørnson i Halte-Hulda har lært noget
af Oehlenschläger, som havde behandlet
væsentlig det samme emne i et verk fra sin
alderdom, «Kjartan og Gudrun», fra 1847.
Oehlenschläger var den første digter, som ved
hjælp af X. M. Petersens oversættelser saa,
at der laa et ægte dramatisk motiv i
Laxdøla-sagaens fortadling 0111 Kjartan og Gudrun, der
blev skilt ad ved giftermaal til hver sin side,
ligesom Sigurd Favnesbane og Brynhild, og hvis
kjærlighed udmundede i blodhevn Der er noget
dramatisk virkningsfuldt i den kjendsgjerning,
at det nyere danske skuespils grundlægger gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
