Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22S)
den nyere masse-produktion af poesifattige eller
poesiforladte, men spændende romaner. Medens
theaterstykket fik sin høieste udvikling i den
mekaniske retning i Frankrig, var det især
England, som besørgede den haandverksmæssige
udnyttelse af romanen. Begge disse parallele
literære fænomener hænger nøie sammen med
den nye, livshungrige, men ikke netop poetisk
udviklede borgerstands sterke forbrug af
spændende romanstof, i fortællingens eller
theater-stykkets form. Delvis vel som modvegt mod
nutidens regelrette og uromantiske liv. Man
krævede altid nye roman-oplevelser, og da
tilbudet pleier at svare til etterspørselen, fulgte
deraf en ny masseproduktion. Forøvrigt havde
der været tilløb lil en lignende udvikling mange
gange tidligere i historien. Men i løbet af del
nittende aarhundrede naadde denne udvikling et
høidepunkt, som vanskelig vil kunne overtræffes.
Da Ibsen og Bjørnson begyndte sin
løbebane, var del endnu Scribe, som beherskede
næsten alle Europas scener, ved «sin fast
trolddomsaglige mekaniks. Det er Bjørnson, som
benytter dette udtryk, i en theateranmeldelse i
"Aftenbladet (1ste febr. 1855). I en tidligere
artikel («Krydseren», Ilte nov. 1854) havde
Bjørnson betegnet Scribe som vor tids første
dramatiker». Antagelig havde Bjørnson dengang læst
Søren Kierkegaards begeistrede omdigtning af
Scribes ganske aandfulde lille enaktsstvkke Den
første kjærlighed», og vel ogsaa den udinerkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
