Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2:so
tvske literaturhistoriker Hermann Hettners sterke
ros over en del af Scribes store helaftenstykker
(i «Das moderne Drama ). Særlig liltalt følte
Bjørnson sig af Scribes femakts-komedie En
lænke» (Une CJuiiiwj, det af alle Scribes større
arbeider, som gaar med det simpleste maskineri ,
som Bjørnson siger i Aftenbladet (21de april
18.">ö). I sine theaterkritiker fra 180.") slaar
Bjørnson paa en maade midt imellem beundring for
Scribe og længsel efter et mere psykologisk
skuespil. Han hilser, som før nævnt (II. s. 89), med
levende interesse den nve skole af franske
skuespil-forfattere. navnlig Augier og den noget ældre
Sandeau (den yngre Dumas kjendte han ikke
dengang), som udviklede Scribes komedie videre
i retning af psykologisk problemdrama.
Bjørnson opstiller (i Aftenbladet , 1ste febr. 1800) det
spørsmaal: Hvor er der i stykker som
Poiriers svigersøn - bleven af Scribes
trættende intriger, all dette udenfra indbragte stof,
bestaaende af forviklinger, tilfældigheder,
indsatser af nye figurer med uventede handlinger,
af luner med evig modarbeidende indskydelser;
hvor er der blevet af den opfindsomhedens
seiersarmé, som væltede ind i Dronning
Mar-gretas noveller», Et glas vand m. 11.’.’ I disse
stykker fik man uvilkaarlig indtrykket af, at
han, Scribe, var manden med den ny maskine,
der satte sig alskens opgaver for at prøve dens
styrke. Han tog paa sig at gjøre (lel ene
uforklarligere end (lel andet: ved enden af første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
