Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
forklaring til, at nv-franske lystspil-motiver i
Bjørnsons to første skuespil er digtet saa
uendelig langt hort fra det moderne franske
salon-dramas verden. Det var den originale tragiske
opfatning af kong Sverre, som hjalp Bjørnson
til det første digteriske gjennembrud i Mellem
slagene . Og det var det tragiske syn paa
Brvnhild-skikkelsen, som især gjorde, at den i
et kjærlighedsløst ægteskab fangne kvinde i
Bjørnsons Halte-Hulda blev saa overordentlig
forskjellig fra Scribes troløse hustru i En lænke .
Den ulykkelig gifte kvindes
tragedie, — dette mægtige niotiv, som er fælles for
Hærmændene og «Halte-Hulda . blev jo senere
et af hoved-motiverne i de to digteres
nutids-skildring. Bjørnson vender tilbage til dette emne
især i Magnhild og «Det flager , En dag og
Absalons haar : Henrik Ibsen især i «Et
dukkehjem», Gengangere» og Fruen fra havet».
Ogsaa dette motiv kan føres direkte og indirekte
lilbage til et langt kulturelt og kunstnerisk
forarbeide. Digternes syslen med dette motiv er
vokset frem af selve kampen for kvindens og
den kvindelige følelses ret, lige siden
middelalderen. Det dukker op allerede i den franske
middelalders chansons de mai mariées, ligesom i
troubadour- og minnesanger-digtningen om Isolde,
eller i Dantes gribende billede af Paolo og
Fran-eesca. I nyere tid begynder digternes forsvar
for den kvindelige følelses ret især med
Richard-son’s banebrydende fortælling Clarissa Marlowe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
